- Västra Hamnen i Malmø er nybygget på det gamle Kockums Værft, og det er en af få hvide, velstående enklaver, der er tilbage i Malmø. Slotsstaden og Limham findes også. Der bor politikerne, journalisterne, akademikerne og det svenske kleresi i en vis – men ikke tryg – afstand fra kaos. Fotografen der griber den østafrikanske røver bliver spyttet på og kaldt “racist” af beboerne. Dyrk de retfærdige kvinder.
Racisme er en stor ting i Sverige. Mona Sahlin har lige fået en “antiracistisk tatovering.” Det kræver en nærmest religiøs tro, og den har hun givetvis i sit tanketomme hoved. Der er ingen andre europæere, der længere sviner hinanden til som “racister”, men i Sverige har “racismeforskningen” fået massiv statsstøtte, så der er hundreder af forskere der spytter rapporter ud og via politikere og medier fodrer historien, at svenskerne er “racister.”
Det er selvfølgelig politisk pacificering. Det er den nemmeste måde at lukke munden på legitim kritik på, og den svenske nomenklatura vil gerne gøre det let for sig selv. Alligevel er der mange ikke videre intellektuelle svenskere, der reproducerer våset. (Min. 0:16 er der en forkert undertekstning: “Två stycken ekspediter” kan ikke være “ekstremister”, men må være butikspersonale.)
---------------------
- Helt typiskt svenska "godhetsfruntimmer", reagerar enbart känslomässigt, det är 'givetvis' synd om varenda neger, om det så handlar om rånare, mördare, eller annan drägg. Jag undrar om godheten omfattar även om fruntimren själva utsatts för negroid våldtäkt, och njuter av den 'stackars' våldsmannens 'brist' på kvinnor?
Inga kommentarer:
Skicka en kommentar